8.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 48/5
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. december 2015 — Simona Kornhaas mod Thomas Dithmar, som kurator for Kornhaas Montage und Dienstleistung Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-594/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - insolvensbehandling - forordning (EF) nr. 1346/2000 - artikel 4, stk. 1 - fastlæggelse af den lovgivning, der finder anvendelse - en medlemsstats lovgivning, der fastsætter et selskabs direktørs forpligtelse til at betale selskabet godtgørelse for betalinger, der er foretaget, efter at selskabet er blevet insolvent - anvendelse af denne lovgivning på et selskab, der er stiftet i en anden medlemsstat - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - restriktion for etableringsfriheden - foreligger ikke))
(2016/C 048/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Simona Kornhaas
Sagsøgt: Thomas Dithmar, som kurator for Kornhaas Montage und Dienstleistung Ltd
Konklusion
1)
Artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at et sagsanlæg, som på grundlag af GmbHG’s § 64, stk. 2, første punktum, er anlagt af kurator for et selskab, der er stiftet efter engelsk eller walisisk ret, og som er taget under insolvensbehandling i Tyskland, mod direktøren for dette selskab med påstand om godtgørelse af betalinger, som denne direktør har foretaget, før insolvensbehandlingen blev indledt, men efter den dato, hvortil indtrædelsen af dette selskabs insolvens blev fastsat, er omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde.
2)
Artikel 49 TEUF og 54 TEUF er ikke til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse som § 64, stk. 2, første punktum, i lov om selskaber med begrænset ansvar over for direktøren for et selskab, der er stiftet efter engelsk eller walisisk ret, og som er taget under insolvensbehandling i Tyskland.
(1) EUT C 127 af 20.4.2015.
Full & Egal Universal Law Academy