14.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 419/9
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 14. september 2016 — Ana de Diego Porras mod Ministerio de Defensa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Madrid — Spanien)
(Sag C-596/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om ikke-diskrimination - begrebet »ansættelsesvilkår« - godtgørelse ved opsigelse af en ansættelseskontrakt - godtgørelse ikke fastsat i den nationale lovgivning for midlertidige ansættelseskontrakter - forskelsbehandling i forhold til fastansatte))
(2016/C 419/11)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Madrid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ana de Diego Porras
Sagsøgt: Ministerio de Defensa
Konklusion
1)
§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at begrebet »ansættelsesvilkår« omfatter den godtgørelse, som en arbejdsgiver har pligt til at udbetale til en arbejdstager som følge af opsigelsen af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.
2)
§ 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som findes i bilaget til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der afslår at give nogen form for godtgørelse ved opsigelsen af en ansættelseskontrakt til en arbejdstager, der er ansat inden for rammerne af en interinidad-ansættelseskontrakt (vikaransættelse), selv om den tillader, at en sådan godtgørelse bl.a. tildeles sammenlignelige arbejdstagere, der er ansat tidsubegrænset. Den blotte omstændighed, at denne arbejdstager har udført sit arbejde i henhold til en interinidad-ansættelseskontrakt, kan ikke udgøre et objektivt forhold, som kan begrunde afslaget på at tildele nævnte arbejdstager denne godtgørelse.
(1) EUT C 96 af 23.3.2015.
Full & Egal Universal Law Academy