20.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 127/3
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 11. december 2014 — Marta León Medialdea mod Ayuntamiento de Huetor Vega (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 1 de Granada — Spanien)
(Sag C-86/14) (1)
((Præjudiciel afgørelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - aftale - rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor - § 3, stk. 1 - begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« - § 5, stk. 1 - foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug hindrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold - sanktioner - konvertering af det tidsbegrænsede ansættelsesforhold til en kontrakt om ikke-fastansættelse på ubegrænset tid - ret til godtgørelse))
(2015/C 127/04)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social no 1 de Granada
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Marta León Medialdea
Sagsøgt: Ayuntamiento de Huetor Vega
Konklusion
1)
§ 2 og § 3, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at en arbejdstager såsom sagsøgeren i hovedsagen er omfattet af anvendelsesområdet for denne rammeaftale, for så vidt som denne arbejdstager har været knyttet til sin arbejdsgiver gennem tidsbegrænsede ansættelser som omhandlet i § 2, og § 3, stk. 1.
2)
Rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som ikke foreskriver nogen effektive foranstaltninger som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1, med henblik på at sanktionere misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor, eftersom der ikke findes nogen effektiv foranstaltning i den interne retsorden med henblik på at sanktionere et sådant misbrug.
3)
Det tilkommer den forelæggende ret i overensstemmelse med national ret, kollektive overenskomster og/eller national praksis at vurdere, hvilken form for godtgørelse, der skal tilkendes en arbejdstager såsom sagsøgeren i hovedsagen, for at denne godtgørelse kan anses for en foranstaltning, der er tilstrækkelig effektiv til at kunne forhindre misbrug som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1.
Det tilkommer i givet fald ligeledes den forelæggende ret i videst muligt omfang at fortolke de relevante bestemmelser i national ret i overensstemmelse med EU-retten.
(1) EUT C 142 af 12.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy