28.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 320/5
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 8. juli 2015 — Banco Grupo Cajatres SA mod María Mercedes Manjón Pinilla, Comunidad Hereditaria formada al fallecimiento de D. M. A. Viana Gordejuela (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 1 de Miranda de Ebro — Spanien)
(Sag C-90/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger - kontrakt om realkreditlån - klausul om morarenter - klausul om førtidig tilbagebetaling - procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom - tilpasning af rentebeløbet - den nationale retsinstans beføjelser))
(2015/C 320/06)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 1 de Miranda de Ebro
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco Grupo Cajatres SA
Sagsøgte: María Mercedes Manjón Pinilla, Comunidad Hereditaria formada al fallecimiento de D. M. A. Viana Gordejuela
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den nationale dommer ved vurderingen af, om klausuler i en kontrakt henhørende under dette direktiv er urimelige, er forpligtet til at tage hensyn til arten af de varer og tjenesteydelser, som er genstand for den pågældende kontrakt, idet han skal lægge alle omstændigheder omkring kontrakten på tidspunktet for kontraktens indgåelse til grund.
2)
Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser om tilpasning af morarenterne i forbindelse med en kontrakt om realkreditlån, for så vidt som disse nationale bestemmelser:
—
ikke foregriber vurderingen for den nationale dommer, der skal træffe afgørelse i en sag vedrørende realisering af pant i fast ejendom, af spørgsmålet om, hvorvidt klausulen vedrørende morarenter er »urimeligt«, og
—
ikke er til hinder for, at denne dommer forkaster den pågældende klausul, hvis han kommer frem til den konklusion, at den er »urimelig« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 3, stk. 1.
(1) EUT C 151 af 19.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy