1.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/14
Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2015 — Ford Motor Company mod Wheeltrims srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Torino — Italien)
(Sag C-500/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - mønstre - direktiv 98/71/EF - artikel 14 - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 110 - »reparationsklausul« - tredjemands brug af et varemærke uden indehaverens samtykke for reservedele eller tilbehør til motorkøretøjer, der er af samme art som de varer, for hvilke varemærket er registreret))
(2016/C 038/18)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale ordinario di Torino
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ford Motor Company
Sagsøgt: Wheeltrims srl
Konklusion
Artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre og artikel 110 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at de ikke som undtagelse til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker tillader en producent af reservedele og tilbehør til motorkøretøjer, såsom hjulkapsler, at påføre sine produkter et tegn, som er identisk med et varemærke, der bl. a. er registreret for sådanne produkter af en producent af motorkøretøjer, uden den pågældende producents samtykke, med den begrundelse, at den brug, der således er gjort af varemærket, udgør den eneste måde, hvorpå det omhandlede køretøj kan repareres med henblik på at genetablere det sammensatte produkts oprindelige udseende.
(1) EUT C 46 af 9.2.2015.
Full & Egal Universal Law Academy