22.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 68/19
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 17. december 2015 — Sandra Bitter, som kurator for Ziegelwerk Höxter GmbH, mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)
(Sag C-580/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - bøde for overskridelse af emissionskvoterne - proportionalitet))
(2016/C 068/24)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sandra Bitter, som kurator for Ziegelwerk Höxter GmbH
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Konklusion
Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der i forhold til proportionalitetsprincippet kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 16, stk. 3, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009, for så vidt som den fastsætter en bøde på 100 EUR for hvert ton kuldioxidækvivalent, for hvilket driftslederen ikke har returneret kvoter.
(1) EUT C 96 af 23.3.2015.
Full & Egal Universal Law Academy