19.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 151/9
Appel iværksat den 7. februar 2014 af Sven A. von Storch m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 10. december 2013 i sag T-492/12, Sven A. von Storch m.fl. mod Den Europæiske Centralbank
(Sag C-64/14 P)
2014/C 151/11
Processprog: tysk
Parter
Appellanter: Sven A. von Storch m.fl. (ved Rechtsanwalt M.C. Kerber og Rechtsanwältin B. von Storch)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Rettens kendelse af 10. december 2013 i sagen T-492/12 ophæves.
—
Appellanternes påstande i stævningen af 11. november 2012 tages til følge af Den Europæiske Unions Domstol.
—
Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 122, stk. 1, i Domstolens procesreglement.
Anbringender og væsentligste argumenter
Det er appellanternes opfattelse, at kendelsen truffet af Den Europæiske Unions Ret den 10. december 2013 i sag T-492/12 er behæftet med en retlig fejl af følgende grunde:
1.
Da ordlyden af ECB’s afgørelser af 6. september 2012 om en række tekniske karakteristika for Outright Monetary Transactions udført af Eurosystemet på de sekundære statsobligationsmarkeder og om yderligere foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af sikkerhed med henblik på at opretholde modparternes adgang til Eurosystemets likviditetstilførende operationer, samt
—
subsidiært ECB’s retningslinje 2012/641/EU af 10. oktober 2012 om ændring af retningslinje ECB/2012/18 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (1) har retsvirkning, kan afgørelserne gøres til genstand for søgsmål. Om en retsakt er bindende, vurderes henset til fast retspraksis på grundlag af artikel 19 TEUF i forhold til dens formål.
2.
Det følger af ordlyden af de anfægtede afgørelser, at appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt heraf, selv om afgørelserne ikke er direkte rettet mod dem.
3.
Kendelsen af 10. december 2013 er behæftet med en retlig fejl, idet Retten antog ECB’s argumentation, hvorefter afgørelserne ikke havde nogen virkning for borgernes retsstilling. Retten ignorerede ligeledes, at afgørelserne faktisk har vidtrækkende konsekvenser for værdipapirmarkederne og navnlig emission af statsgæld, hvilket netop var ECB’s hensigt.
4.
Kendelsen af 10. december 2013 er behæftet med en retlig fejl, idet Retten lod appellanternes søgsmålskompetence være afhængig af ECB’s faktiske indsats, eller af senere, konkrete transaktioner, som appellanterne ikke havde kendskab til i det konkrete tilfælde, uafhængigt af at det ikke faktisk var muligt eventuelt at ophæve værdipapirkøbet.
5.
Kendelsen af 10. december 2013 er behæftet med en retlig fejl, idet Retten tilsidesatte appellanternes ret til en effektiv retsbeskyttelse, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950. Navnlig har muligheden for legalitetsprøvelse i medfør af artikel 277 TEUF, som Retten henviste til, under ingen omstændigheder samme retsvirkning som et søgsmål i medfør af artikel 263, stk. 4, TEUF.
(1) EUT L 284, s. 14
Full & Egal Universal Law Academy