29.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 93/21
Sag anlagt den 10. februar 2014 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen
(Sag C-73/14)
2014/C 93/35
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Westerhof Löfflerová, E. Finnegan og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse af 29. november 2013 om, at Europa-Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union afgiver en skriftlig erklæring til Den Internationale Havretsdomstol i sag 21 (1), annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1)
Med dette søgsmål har Rådet nedlagt påstand om, at Domstolen annullerer Kommissionens afgørelse af 29. november 2013 om at afgive den skriftlige erklæring på vegne af Den Europæiske Union til Den Internationale Havretsdomstol i sag 21 (den anfægtede afgørelse).
2)
Det er Rådets opfattelse, at den anfægtede afgørelse, som Kommissionen fremlagde uden Rådets godkendelse og imod dettes vilje, er ulovlig, fordi den tilsidesætter grundlæggende principper i EU-retten som fastsat i traktaterne.
3)
Rådet har anført to søgsmålsgrunde til støtte for sin påstand om annullation af den anfægtede afgørelse.
4)
Kommissionen har for det første med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse tilsidesat princippet om fordelingen af beføjelser, som fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU og dermed princippet om den institutionelle balance (det første anbringende). I denne søgsmålsgrunds første led har Rådet gjort gældende, at Den Internationale Havretsdomstol er en organisation, der er etableret ved De Forenede Nationers havretskonvention, og som vedtager retsakter med retsvirkninger, og at den holdning, der skulle indtages på vegne af Rådet i Den Internationale Havretsdomstol følgelig skulle have været fastlagt i Rådet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, TEUF. I den første søgsmålsgrunds andet led har Rådet gjort gældende, at Kommissionen under alle omstændigheder har tilsidesat artikel 16, stk. 1, TEU ved at tiltage sig den politikformulerende funktion, der i henhold til denne traktatbestemmelse henhører under Rådet alene.
5)
For det andet tilsidesatte Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU (det andet anbringende).
(1) Rådet anmoder ikke på dette tidspunkt om annullation af Kommissionens erklæring til Den Internationale Havretsdomstol.
Full & Egal Universal Law Academy