19.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 151/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Miranda de Ebro (Spanien) den 24. februar 2014 — Banco Grupo Cajatres S.A. mod María Mercedes Manjón Pinilla og arvefellæsskabet oprettet efter D Miguel Ángel Viana Gordejuela død
(Sag C-90/14)
2014/C 151/15
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia de Miranda de Ebro
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco Grupo Cajatres S.A.
Sagsøgte: María Mercedes Manjón Pinilla og arvefellæsskabet oprettet efter D Miguel Ángel Viana Gordejuela død
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) til hinder for en bestemmelse som den anden overgangsbestemmelse i Ley 1/2013 af 14. maj, der fastsætter, at morarentesatsen skal nedsættes i alle tilfælde, uanset om kontraktvilkåret om morarenter oprindelig var ugyldigt, fordi det var urimeligt?
2)
Er artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13til hinder for en national bestemmelse som artikel 114 i Ley Hipotecaria, der alene giver den nationale ret mulighed for ved vurderingen af, om et kontraktvilkår om morarenter er urimeligt, at efterprøve, om den aftalte rentesats overstiger en sats, der er tre gange højere end den lovbestemte rentesats, og ingen andre omstændigheder?
3)
Er artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for en national bestemmelse som LEC’s artikel 693, hvorefter der kan kræves førtidig tilbagebetaling af det fulde lånebeløb på grund af misligeholdelse af tre månedlige ydelser uden at tage hensyn til andre faktorer såsom lånets varighed og størrelse eller andre relevante omstændigheder, og hvorefter muligheden for at undgå konsekvenserne af nævnte førtidige ophævelse afhænger af kreditors vilje, undtagen i de tilfælde, hvor lånet er sikret ved pant i debitors sædvanlige bolig?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
Full & Egal Universal Law Academy