16.6.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 184/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 5. marts 2014 — Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali mod Federazione Italiana Consorzi Agrari m.fl.
(Sag C-104/14)
2014/C 184/13
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte Suprema di Cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali
Sagsøgte: Federazione Italiana Consorzi Agrari Soc. coop. a r.l. — Federconsorzi og Liquidazione Giudiziale dei Beni Ceduti ai Creditori della Federazione Italiana Consorzi Agrari Soc. coop. a r.l.
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er det lovbestemte bemyndigelsesforhold mellem staten og landbrugskonsortierne (der lå til grund for det tilgodehavende, som efterfølgende blev overdraget fra konsortierne til Federconsorzi og endelig til sidstnævntes kreditorer inden for rammerne af en konkursbehandling) vedrørende forsyning og distribution af landbrugsfødevarer i medfør af lovdekret nr. 169/1948 og lov nr. 1294/1957 omfattet af begrebet »handelstransaktion« som defineret i artikel 2 i direktiv 2000/35/EF (1) og artikel 2 i direktiv 2011/7/EU (2)
2)
Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, indebærer pligten til at gennemføre direktiv 2000/35/EF (artikel 6, stk. 2) og 2011/7/EU (artikel 12, stk. 3), med mulighed for fortsat at lade gunstigere bestemmelser være i kraft, da en forpligtelse til ikke at forringe eller lige frem udelukke den morarentesats, der finder anvendelse på forhold, som allerede var i kraft på tidspunktet for direktivernes ikrafttræden
3)
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal forpligtelsen til ikke at forringe den morarentesats, der finder anvendelse på forhold, som allerede var i kraft, da antages at være gældende med hensyn til en ensartet regulering af renter, som indtil et bestemt tidspunkt (i den foreliggende sag fra den 31.1.1982 til den 31.12.1995) anerkender en beregning på grundlag af en anden rentesats end den lovbestemte og en rentetilskrivning, om end årlig og ikke halvårlig som krævet af kreditoren, og der efter dette tidspunkt kun tillader betaling af renter efter den lovbestemte rentesats i kraft af bestemmelser, som henset til omstændighederne i den verserende tvist (jf. punkt 3 ovenfor) ikke nødvendigvis er ugunstige for kreditoren
4)
Indebærer pligten til at gennemføre direktiv 2000/35/EF (artikel 6) og 2011/7/EU (artikel 12) — for så vidt angår den del, hvor direktiverne med hensyn til forbuddet mod misbrug af aftalefriheden til skade for kreditoren i henholdsvis artikel 3, stk. 3, og artikel 7 fastlægger, at urimelige kontraktvilkår eller handelspraksisser er uden virkning — et forbud for staten mod at gribe ind ved at vedtage bestemmelser, som med henvisning til forhold, som staten har indgået, og som var i kraft på tidspunktet for direktivernes ikrafttræden, udelukker en tilskrivning af morarenter
5)
Hvis det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er forpligtelsen til ikke at gribe ind i forhold, som var i kraft, og som staten har indgået, ved at vedtage en bestemmelse om udelukkelse af morarenter da gældende med hensyn til en ensartet regulering af renter, som indtil et bestemt tidspunkt (i den foreliggende sag fra den 31.1.1982 til den 31.12.1995) anerkender en beregning på grundlag af en anden rentesats end den lovbestemte og en rentetilskrivning, om end årlig og ikke halvårlig som krævet af kreditoren, og der efter dette tidspunkt kun tillader betaling af renter efter den lovbestemte rentesats i kraft af bestemmelser, som henset til omstændighederne i den verserende tvist (jf. punkt 3 ovenfor) ikke nødvendigvis er ugunstige for kreditoren
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. 6. 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EFT L 20, s. 35)
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EF af 16.2.2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstranaktioner (EFT L 48, s. 1)
Full & Egal Universal Law Academy