10.6.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 175/26
Sag anlagt den 21. marts 2014 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-135/14)
2014/C 175/33
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, W. Mölls, og D. Bianchi, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af 17. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (1)
—
Retsvirkningerne af forordning (EU) nr. 1385/2013 opretholdes indtil ikrafttrædelsen af en ny forordning, der er baseret på et passende retsgrundlag.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har nedlagt påstand om annullation af forordning (EU) nr. 1385/2013, som Rådet vedtog med hjemmel i artikel 349 TEUF.
Kommissionen har foreholdt Rådet, at det har vedtaget dette direktiv, selv om Kommissionen havde foreslået at basere denne retsakt på særskilte retsgrundlag, dvs. artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, punkt b), TEUF.
Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 349 TEUF, i overensstemmelse med formålet med den anfægtede forordning, ikke gyldigt kan bruges som retsgrundlag. Sidstnævnte artikel 349 TEUF finder kun anvendelse, når der er tale om at fravige princippet om anvendelse af den primære ret i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 355, stk. 1, TEUF. Den pågældende forordning vedtager imidlertid alene den sekundære ret, uden at fravige traktaterne, med henblik på at imødekomme den situation, der er skabt ved Mayottes ændrede status. Denne fortolkning støttes ikke blot af ordlyden af artikel 349 TEUF, men også af traktatens system vedrørende retsgrundlag samt af historikken bag denne artikel.
(1) EUT L 354, s. 86, annulleres.
Full & Egal Universal Law Academy