16.6.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 184/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 4. april 2014 — Société Neptune Distribution mod Ministère de l’Économie et des Finances
(Sag C-157/14)
2014/C 184/20
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société Neptune Distribution
Sagsøgt: Ministère de l’Économie et des Finances
Præjudicielle spørgsmål
1)
Udgøres beregningsgrundlaget for »den tilsvarende værdi for salt« af mængden af natrium i et levnedsmiddel, som omhandlet i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006 (1), kun af den mængde natrium der, sammen med chloridioner, udgør natriumchlorat, eller bordsalt, eller omfatter beregningsgrundlaget det samlede natriumindhold i levnedsmidlet i alle dets former?
2)
Såfremt sidstnævnte er tilfældet: Tilsidesætter bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/54/EF (2), sammenholdt med bilag III til dette direktiv, set i lyset af den antagne ækvivalens mellem natrium og salt i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006, ved at forbyde en distributør af mineralvand på sine etiketter og i sin reklame at påføre enhver angivelse vedrørende det lave indhold af salt i det pågældende produkt, der i øvrigt har et højt indhold af natriumbicarbonat, for så vidt som denne angivelse kan vildlede forbrugeren om det samlede natriumindhold i vandet, artikel 6, stk. 1, første afsnit, i EU-traktaten, sammenholdt med artikel 11, stk. 1 (ytrings- og informationsfrihed) og artikel 16 (fri erhvervsudøvelse) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20.12.2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404, s. 9).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18.6.2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EUT L 164, s. 45).
Full & Egal Universal Law Academy