21.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 235/3
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 10. april 2014 — Ralph Prankl
(Sag C-175/14)
2014/C 235/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ralph Prankl
Sagsøgt: Bundesfinanzgericht
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (1) i den affattelse, der følger af Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 (2), fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der også i transitmedlemsstaten skal betales punktafgifter (tobaksafgift) på punktafgiftspligtige varer (cigaretter), som er overgået til forbrug i en (første) medlemsstat, og uden anvendelse af et ledsagedokument som omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 4, er blevet transporteret ad landevej igennem en eller flere andre medlemsstater (transitmedlemsstater) til en anden medlemsstat (bestemmelsesmedlemsstaten) med henblik på dér at blive solgt?
(1) EFT L 76, s. 1.
(2) Rådets direktiv 92/108/EØF af 14.12.1992 om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed samt om ændring af direktiv 92/81/EØF (ETF L 390, s. 124).
Full & Egal Universal Law Academy