16.6.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 184/19
Sag anlagt den 11. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
(Sag C-180/14)
2014/C 184/23
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia og M. van Beek)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, 5 og 6 i direktiv 2003/88/EF (1), idet den ikke har indført og/eller anvendt en maksimal ugentlig arbejdstid på højst 48 timer, og ikke har sikret et mindstekrav til de daglige og ugentlige hvileperioder eller til den kompenserende hvileperiode, der skal tages i direkte tilknytning til den arbejdstid, der skal kompenseres for.
—
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1.
I direktiv 2003/88 er der fastsat fælles mindstekrav til tilrettelæggelse af arbejdstiden med henblik på at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed gennem indførelse af en maksimal ugentlig arbejdstid (det nævnte direktivs artikel 3, 5, og 6).
2.
Grækenland har gennemført direktivet i national ret ved dekret fra republikkens præsident nr. 88/1999, som også finder anvendelse på læger, der er ansat i det offentlige sundhedsvæsen. Grækenland har efterfølgende for så vidt angår læger under uddannelse gennemført direktivet ved dekret fra republikkens præsident nr. 76/2005.
3.
Imidlertid har Grækenland dernæst vedtaget en række lovgivningsforanstaltninger, hvorefter gennemførelsesbestemmelserne ikke finder anvendelse på lønnede læger og læger under uddannelse i det offentlige sundhedsvæsen.
4.
Ifølge de klager, der er indgivet til Kommissionen fra 10 forskellige sammenslutninger af græske læger, fremgår det, at disse arbejdstagere ifølge national lovgivning og i praksis var forpligtede til arbejde gennemsnitligt 60-72 timer om ugen (lønnende læger) og 71-93 timer (læger under uddannelse). De var ligeledes ofte forpligtede til at arbejde uafbrudt i op til 32 timer på deres arbejdsplads.
5.
Efterfølgende er der indgået en kollektiv overenskomst, hvorefter lov nr. 37542009 og lov nr. 3868/2010, som gengiver bestemmelserne i denne overenskomst, blev vedtaget. Den nationale lovgivning fastsætter stadig ikke nogen maksimal grænse for, hvor længe de berørte arbejdstagere kan forpligtes til at arbejde, eftersom det forskrives, at »hospitalslæger i det offentlige sundhedsvæsen, universitetslæger og læger under specialeuddannelse [ud over de ordinære opgaver] skal udføre de nødvendige lægevagter med henblik på hospitalernes og sundhedscentrenes normale drift.«.
6.
Med henblik på disse bestemmelsers anvendelse i praksis sikres der i øvrigt ikke nogen daglig og ugentlig minimumshvileperiode, eftersom det for det første ikke er alle former for vagter, der anerkendes som arbejdstid, og for det andet ydes der ikke tilsvarende kompenserende hvileperioder, som skal kunne tages i direkte tilknytning til afslutningen på det overarbejde, som de skal kompensere.
7.
De ovenfor nævnte love og den nævnte praksis afviger væsentligt fra direktivets mindstekrav, og de udgør en tilsidesættelse af artikel 3, 5 og 6 i direktiv 2003/88.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).
Full & Egal Universal Law Academy