14.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 22. april 2014 — Smaranda Bara m.fl. mod Presidente della Casa Naţională de Asigurări de Sănătate, Casa Naţională de Asigurări de Sănătate (CNAS) og Agenția Națională de Administrare Fiscală (ANAF)
(Sag C-201/14)
2014/C 223/07
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Smaranda Bara m.fl.
Sagsøgte: Presidente della Casa Naţională de Asigurări de Sănătate, Casa Naţională de Asigurări de Sănătate (CNAS) og Agenția Națională de Administrare Fiscală (ANAF)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Udgør den nationale skattemyndighed — i sin egenskab af organ, der repræsenterer det kompetente ministerium i en medlemsstat — en finansiel institution som omhandlet i artikel 124 TEUF?
2)
Er det muligt ved en retsakt, som sidestilles med forvaltningsretsakter — dvs. en protokol indgået mellem den nationale skattemyndighed og en anden statslig institution — at regulere overførsel af databasen vedrørende indtægter oppebåret af en medlemsstats statsborgere fra den nationale skattemyndighed til en anden institution i medlemsstaten, uden at der er tale om privilegeret adgang som omhandlet i artikel 124 TEUF?
3)
Henhører en overførsel af databasen med det formål at pålægge medlemsstatens statsborgere en pligt til at indbetale et socialt bidrag til den institution i medlemsstaten, hvortil overførslen sker, under begrebet »tilsynsmæssigt hensyn« som omhandlet i artikel 124 TEUF?
4)
Kan personoplysninger behandles af den myndighed, hvortil de oprindeligt ikke er blevet indsamlet, såfremt en sådan behandling med tilbagevirkende kraft medfører en økonomisk skade?
Full & Egal Universal Law Academy