8.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 21. maj 2014 — Thomas Cook Belgium NV mod Thurner Hotel GmbH
(Sag C-245/14)
2014/C 303/13
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Handelsgericht Wien
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Thomas Cook Belgium NV
Sagsøgt: Thurner Hotel GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (herefter »forordning nr. 1896/2006«) (1) fortolkes således, at skyldneren også har ret til at anmode om domstolsprøvelse af det europæiske betalingspåkrav i henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1896/2006, såfremt betalingspåkravet ganske vist er blevet forkyndt for skyldneren på gyldig vis, men denne som følge af oplysningerne om kompetence i anmodningsformularen blev udstedt af en ret, som ikke havde kompetence hertil?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Foreligger der allerede ekstraordinære omstændigheder i henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1896/2006 om betalingspåkravsprocedure, som beskrevet i 25. betragtning til EU-Kommissionens meddelelse 2004/0055 af 7. februar 2006, såfremt det europæiske betalingspåkrav blev udstedt på grundlag af oplysninger i anmodningsformularen, der efterfølgende kan vise sig at være urigtige, navnlig når spørgsmålet, om retten har kompetence, afhænger heraf?
(1) EUT L 399, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy