8.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 27. maj 2014 — Robert Michal Chmielewski mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága
(Sag C-255/14)
2014/C 303/15
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Robert Michal Chmielewski
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága
Præjudicielle spørgsmål
1)
Overholder størrelsen af den bøde, der pålægges i medfør af § 5/A i lov nr. XLVIII af 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 (1) af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (herefter »den nationale gennemførelseslov«), kravet i nævnte forordnings artikel 9, stk. 1, hvorefter de sanktioner, som fastsættes i national ret, skal være effektive, have afskrækkende virkning og samtidig stå i et rimeligt forhold til den overtrædelse, der er begået, og det formål, der skal opnås?
2)
Er § 5/A i den nationale gennemførelseslov ikke i strid med forbuddet mod skjulte begrænsninger af den frie bevægelighed for kapital som omhandlet i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 65, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, når henses til størrelsen af de bøder, som bestemmelsen fastsætter?
(1) EUT L 309, s. 9.
Full & Egal Universal Law Academy