8.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 28. maj 2014 — C. van der Lans mod Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV
(Sag C-257/14)
2014/C 303/17
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Amsterdam
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C. van der Lans
Sagsøgt: Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV
Præjudicielle spørgsmål
1)
Hvorledes skal begrebet begivenhed i 14. betragtning til [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (1) af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91] fortolkes?
2)
Usædvanlige omstændigheder som omhandlet i nævnte 14.betragtning er ikke, henset til Wallentin-dommens (2) præmis 22, sammenfaldende med de hændelser, der er anført som eksempler i opregningen i 14. betragtnings andet punktum, og som Domstolen i præmis 22 har betegnet som begivenheder. Er det korrekt, at de begivenheder, der omhandles i førnævnte præmis 22, ikke er de samme som den i 14. betragtning omhandlede begivenhed?
3)
Hvad sigtes der til med begrebet usædvanlige omstændigheder ved begivenheden »uforudsete sikkerhedsproblemer« som omhandlet i den ovenfor nævnte 14. betragtning, idet uforudsete sikkerhedsproblemer i henhold til Wallentin-dommens præmis 23 ikke i sig selv kan udgøre usædvanlige omstændigheder, men, som det udtales i præmis 22, alene kan føre til, at de opstår?
4)
Ifølge Wallentin-dommens præmis 23 kan en teknisk fejl anses for at udgøre et »uforudset sikkerhedsproblem«, og den er således en »begivenhed« som omhandlet i Wallentin-dommens præmis 22. Ifølge Wallentin-dommens præmis 23 kan omstændighederne ved denne begivenhed imidlertid kun kvalificeres som usædvanlige, hvis de vedrører en begivenhed, som ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol på grund af fejlens karakter eller oprindelse. Ifølge præmis 24 må det anses for at udgøre et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse at løse et teknisk problem, som skyldes manglende vedligeholdelse af et luftfartøj. Ifølge Wallentin-dommens præmis 25 kan sådanne tekniske fejl derfor ikke i sig selv udgøre usædvanlige omstændigheder. Det synes at fremgå af disse præmisser, at en teknisk fejl, som tilhører kategorien »uforudsete sikkerhedsproblemer«, også kan være en begivenhed ved usædvanlige omstændigheder og selv kan udgøre en usædvanlig omstændighed. Hvorledes skal Wallentin-dommens præmis 22 til 25 fortolkes, for at denne tilsyneladende uforenlighed kan ophæves?
5)
Ordene »et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse« fortolkes i domme fra de lavere retsinstanser regelmæssigt som »i forbindelse med luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse« — hvilket i øvrigt er en fortolkning, der passer inden for rammerne af det nederlandske ord »inherent« [] (ikke dommens autentiske tekst) — hvorfor eksempelvis sammenstød med fugle eller askeskyer ikke kan betragtes som en begivenhed som omhandlet i Wallentin-dommens præmis 23. I andre domme lægges der vægt på ordene »og ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol på grund af fejlens karakter eller oprindelse« ligeledes som omhandlet i Wallentin-dommens præmis 23. Skal ordene »et led i« fortolkes således, at kun begivenheder, som ligger inden for luftfartsselskabets faktiske kontrol, omfattes af dette begreb?
6)
Hvilken betydning skal der tillægges Wallentin-dommens præmis 26, eller hvorledes skal denne præmis fortolkes i lyset af Domstolens besvarelse af spørgsmål 4 og 5?
7)
a.
Hvis spørgsmål 6 besvares således, at tekniske fejl, som må henregnes til kategorien uforudsete sikkerhedsproblemer, udgør usædvanlige omstændigheder, der vil kunne gøres gældende i henhold til forordningens artikel 5, stk. 3, hvis de skyldes en begivenhed, som ikke er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol, betyder dette da, at en teknisk fejl, der opstår pludseligt, og ikke kan tilskrives mangelfuld vedligeholdelse og heller ikke er blevet opdaget under et fast eftersyn (de nævnte A-D checks og den ovenfor under de faktiske omstændigheder nævnte Daily Control), kan udgøre eller netop ikke udgøre en usædvanlig omstændighed — forudsat at den ikke kunne opdages under et af de faste eftersyn — idet der således ikke kan antages at foreligge en begivenhed som omhandlet i præmis 26, og det derfor ikke kan afgøres, om denne er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse og således ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol?
b.
Hvis spørgsmål 6 besvares således, at tekniske fejl, som må henregnes til kategorien uforudsete sikkerhedsproblemer, udgør begivenheder som omhandlet i præmis 22, og den tekniske fejl er opstået pludseligt og ikke kan tilskrives mangelfuld vedligeholdelse og heller ikke er blevet opdaget under et fast eftersyn (de nævnte A-D checks og den ovenfor under de faktiske omstændigheder nævnte Daily Control), er denne fejl da et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse, og ligger den inden for eller netop uden for luftfartselskabets faktiske kontrol som omhandlet i den ovenfor nævnte præmis 26?
c.
Hvis spørgsmål 6 besvares således, at tekniske fejl, som tilhører kategorien uforudsete sikkerhedsproblemer, udgør begivenheder som omhandlet i præmis 22, og den tekniske fejl er opstået pludseligt og ikke kan tilskrives mangelfuld vedligeholdelse og heller ikke er blevet opdaget under et fast eftersyn (de nævnte A-D checks og den ovenfor under de faktiske omstændigheder nævnte Daily Control), hvilke omstændigheder skal da optræde ved det tekniske problem, og hvornår må disse omstændigheder betragtes som usædvanlige, således at de kan gøres gældende i henhold til forordningens artikel 5, stk. 3?
8)
Et luftfartsselskab kan kun gøre usædvanlige omstændigheder gældende, hvis det kan godtgøre, at aflysningen/forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. Er det korrekt at konkludere, at alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, sigter til at undgå, at der opstår usædvanlige omstændigheder og ikke til forholdsregler, der træffes for at holde forsinkelsen inden for den i artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii, i forordning nr. 261/2004, jf. præmis 57-61 i Sturgeon-dommen (sag C-402/07) (3), nævnte frist på tre timer?
9)
I princippet må der antages at findes to slags forholdsregler til at begrænse en forsinkelse som følge af tekniske fejl til højst 3 timer, nemlig på den en side førelse af et reservedelslager på forskellige lokaliteter over hele verden, altså ikke alene i luftfartsselskabets hjemmelufthavn, og på den anden side ombooking af passagererne fra den forsinkede flyafgang. Skal luftfartsselskaberne ved fastsættelsen af omfanget af de lagre, de vil føre, og på hvilke lokaliteter dette skal være, gå ud fra, hvad der er almindeligt inden for luftfarten, også hos de luftfartsselskaber, der kun delvist falder under forordningens anvendelsesområde?
10)
Skal en ret ved besvarelsen af spørgsmålet, om der er truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at begrænse en forsinkelse, der er indtrådt som følge af tekniske fejl, der påvirker flyvesikkerheden, tage hensyn til omstændigheder, der forøger følgerne af en forsinkelse, såsom den omstændighed, at det luftfartøj, der var ramt af de tekniske fejl, som i denne sag skal lande i flere lufthavne, før det kan returnere til sin hjemmebase, hvorved der kan opstå en akkumulation af tabt tid?
(1) EUT L 46, s. 1.
(2) Dom Wallentin-Hermann, C-549/07, EU:C:2008:771.
(3) Dom Sturgeon m.fl., forenede sager C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716.
Full & Egal Universal Law Academy