21.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 235/11
Sag anlagt den 28. maj 2014 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-263/14)
2014/C 235/16
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved R. Passos, A. Caiola og M. Allik, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10. marts 2014 om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Forenede Republik Tanzania om betingelserne for overførsel af mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte genstande fra den EU-ledede flådestyrke til Den Forenede Republik Tanzania (1) annulleres.
—
Virkningerne af Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10. marts 2014 opretholdes, indtil en ny afgørelse er vedtaget.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10. marts 2014 om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Forenede Republik Tanzania om betingelserne for overførsel af mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte genstande fra den EU-ledede flådestyrke til Den Forenede Republik Tanzania er ugyldig, eftersom den ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som udtrykkeligt foreskrevet i artikel 218, stk. 6, andet afsnit, TEUF.
Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Forenede Republik Tanzania også vedrører retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde og således dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse.
Derfor burde denne aftale have været indgået i henhold til de materielle retsgrundlag i artikel 37 TEU, 82 TEUF og 87 TEUF efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i medfør af artikel 218, stk. 6, litra a), TEUF.
Af denne grund har Rådet tilsidesat traktaterne ved ikke at vælge det rette retsgrundlag for indgåelsen af aftalen.
Europa-Parlamentet er endvidere af den opfattelse, at Rådet har tilsidesat artikel 218, stk. 10, TEUF, idet det ikke fuldt ud og straks underrettede Parlamentet i forhandlingsfaserne og ved indgåelsen af aftalen.
Såfremt Domstolen måtte annullere den anfægtede afgørelse, foreslår Europa-Parlamentet dog, at Domstolen anvender sin skønsbeføjelse til at opretholde virkningerne af den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 264, stk. 2, TEUF, indtil en ny afgørelse er vedtaget.
(1) EUT L 108, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy