26.5.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 171/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 5. juni 2014 — Jednostka Innowacyjno-Wdrożeniowa Petrol S.C. Paczuski Maciej i Puławski Ryszard mod Minister Finansów
(Sag C-275/14)
(2015/C 171/09)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Appellant: Jednostka Innowacyjno-Wdrożeniowa Petrol S.C. Paczuski Maciej i Puławski Ryszard
Indstævnt: Minister Finansów
Domstolen har ved kendelse af 5. februar 2015 truffet afgørelse om, at artikel 2, stk. 3, andet afsnit, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (1) skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter additiver henhørende under kode 3811 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008, pålægges punktafgift til en anden sats end den, der finder anvendelse på det brændstof, hvortil additiverne tilsættes.
Artikel 2, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at bestemmelsen kan påberåbes af en borger over for de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med en tvist for de nationale domstole med henblik på at udelukke anvendelsen af en national lovgivning, som er uforenelig med denne bestemmelse.
(1) EUT L 283, s. 51.
Full & Egal Universal Law Academy