15.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 315/39
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London (Det Forenede Kongerige) den 24. juni 2014 — Secretary of State for the Home Department mod CS
(Sag C-304/14)
2014/C 315/62
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Secretary of State for the Home Department
Sagsøgt: CS
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er EU-retten og særligt artikel 20 TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et tredjelands statsborger, der er forælder og hovedforsørger til et barn, der er statsborger i medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet, der er unionsborger, den effektive nydelse af kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som unionsborger?
2)
Såfremt svaret på spørgsmål 1 er »nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten?
3)
Såfremt svaret på spørgsmål 1 er »nej«, i hvilken grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv 2004/38/EF (1) (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål 2?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77).
Full & Egal Universal Law Academy