29.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 339/2
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 30. juni 2014 — Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL) og Istituto Nazionale Confederale Assistenza (INCA) mod Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Interno og Ministero dell’Economia e delle Finanze
(Sag C-309/14)
2014/C 339/02
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL) og Istituto Nazionale Confederale Assistenza (INCA)
Sagsøgte: Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Interno og Ministero dell’Economia e delle Finanze
Præjudicielt spørgsmål
Er de principper, der er fastsat ved Rådets direktiv 2003/109/EF (1) med senere ændringer og tilføjelser, til hinder for en national lovgivning, som den i artikel 5, stk. 2b, i lovdekret nr. 286 af 25. juli 1998 fastsatte, for så vidt som den bestemmer, at »ansøgning om udstedelse og fornyelse af opholdstilladelse er undergivet betaling af et gebyr, hvis størrelse fastsættes til mindst 80 EUR og højst 200 EUR ved dekret fra Ministro dell’ economia e delle finanze i fællesskab med Ministro dell’interno, som ligeledes fastsætter betingelserne for betaling […]«, således at der fastsættes et minimumsbeløb for gebyret, der er ca. 8 gange større end udgiften til udstedelse af et nationalt identitetskort?
(1) Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16, s. 44).
Full & Egal Universal Law Academy