1.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 292/19
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Helsingin hovioikeus (Finland) den 30. juni 2014 — Nike European Operations Netherlands BV mod Sportland Oy under likvidation
(Sag C-310/14)
2014/C 292/24
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Helsingin hovioikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nike European Operations Netherlands BV
Sagsøgt: Sportland Oy, under likvidation
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 13 i konkursforordningen (1) fortolkes således, at der med udtrykkes »i det pågældende tilfælde […] denne handling« menes, at denne retshandling ikke henset til alle sagens omstændigheder kan anfægtes?
2)
I tilfælde af at det første spørgsmål besvares bekræftende, og hvis den sagsøgte har påberåbt en lovbestemmelse som omhandlet i artikel 13, første led, i henhold til hvilken betaling af forfalden gæld kun kan anfægtes under de deri foreskrevne omstændigheder, som ikke er anført i det omstødelsessøgsmål, der er anlagt på grundlag af lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er blevet indledt:
(i)
Foreligger der grunde, der er til hinder for, at artikel 13 fortolkes således, at den part, der søger omstødelse, efter at vedkommende har fået kendskab til denne bestemmelse, skal gøre disse omstændigheder gældende, hvis denne part i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er blevet indledt, skal anføre alle de omstændigheder, der begrunder omstødelsessøgsmålet, eller
(ii)
Skal sagsøgte påvise, at disse omstændigheder ikke foreligger, og at omstødelse i henhold til den omhandlede bestemmelse derfor ikke er mulig, uden at den part, der søger omstødelse, særskilt behøver at påberåbe disse omstændigheder?
3)
Uafhængigt af besvarelsen af spørgsmål 2, (i): Skal artikel 13 fortolkes således, at
(i)
Den sagsøgte har bevisbyrden for, at den i bestemmelsen angivne omstændigheder ikke foreligger i det konkrete tilfælde, eller
(ii)
Kan bevisbyrden for, om disse omstændigheder foreligger, afgøres efter den lovgivning, der finder anvendelse på denne retshandling i en anden medlemsstat end den stat, hvor insolvensbehandlingen blev indledt, og som foreskriver, at den part, der søger omstødelse, bærer bevisbyrden, eller
(iii)
Kan artikel 13 også fortolkes således, at dette spørgsmål om bevisbyrde afgøres efter forumstatens nationale retsforskrifter?
4)
Skal artikel 13 fortolkes således, at formuleringen »[der] ikke [er] nogen mulighed for at anfægte denne handling« også — ud over de insolvensretlige bestemmelser, som handlingen er omfattet af — omfatter de almindelige retsforskrifter og principper, som finder anvendelse på handlingen?
5)
I tilfælde af at spørgsmål 4 besvares bekræftende:
(i)
Skal artikel 13 fortolkes således, at sagsøgte skal godtgøre, at lovgivningen som omhandlet i artikel 13 ikke indeholder nogen almindelige eller andre retsforskrifter eller principper, i henhold til hvilke omstødelse på grundlag af de forelagte omstændigheder er mulig, og
(ii)
Kan en ret i henhold til artikel 13, når den er af den opfattelse, at sagsøgte har fremført tilstrækkelige argumenter, kræve at den anden part fører bevis for en retsforskrift eller et insolvensretligt princip eller en forskrift eller et princip i henhold til den almindelige lovgivning i den anden medlemsstat, end den hvor insolvensbehandlingen blev indledt, som dog gør omstødelse mulig?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.5.2000 om konkurs (EFT L 160 s, 1.)
Full & Egal Universal Law Academy