6.10.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 351/3
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 4. juli 2014 — CD Consulting s. r. o. mod Anna Pančurová m.fl.
(Sag C-328/14)
2014/C 351/03
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Krajský súd v Prešove
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CD Consulting s. r. o.
Sagsøgte: Anna Pančurová m.fl.
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) og artikel 4 i Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (2) fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen foreliggende, hvorefter den nationale ret, som skal træffe afgørelse vedrørende de rettigheder, der følger af en endosseret veksel, i princippet på intet tidspunkt under proceduren af egen drift kan efterprøve aftalen, grundlaget for retsforholdet, spørgsmålet om kontraktvilkårene er urimelige eller om bestemmelserne vedrørende konsekvenserne af en manglende angivelse af ÅOP i den forbrugerkreditaftale, som vekslen er udstedt på baggrund af, er blevet overtrådt?
(1) EFT L 62, s. 29.
(2) EFT L 42, s. 48.
Full & Egal Universal Law Academy