3.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 388/3
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 9 de Barcelona (Spanien) den 11. august 2014 — Jorge Sales Sinués mod Caixabank S.A.
(Sag C-381/14)
2014/C 388/03
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Mercantil no 9 de Barcelona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jorge Sales Sinués
Sagsøgt: Caixabank S.A.
Præjudicielle spørgsmål
Eftersom det spanske retssystem i artikel 43 i LEC (1) fastsætter denne udsættende eller præjudicielle virkning over for et individuelt, af forbrugeren anlagt parallelt søgsmål, indtil der foreligger en endelig dom i den kollektive sag, idet forbrugeren er bundet af det, som besluttes i denne sag, uden at have haft mulighed for behørigt at forsvare sine rettigheder eller for at fremlægge beviser ved brug af samtlige tilgængelige midler:
1)
Kan det da antages [at det spanske retssystem fastsætter] et effektivt middel eller en effektiv mekanisme i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 (2)?
2)
I hvilket omfang udgør denne udsættende virkning en hindring for forbrugeren, og dermed en overtrædelse af nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, når forbrugeren vil påberåbe sig, at sådanne urimelige vilkår i dennes kontrakt er ugyldige?
3)
Udgør den omstændighed, at forbrugeren ikke kan frigøre sig fra det kollektive søgsmål, en overtrædelse af artikel 7, stk. 3, i direktiv 93/13?
4)
Eller er den udsættende virkning, som følger af artikel 43 i LEC, tværtimod i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 93/13, eftersom forbrugerens rettigheder fuldt ud beskyttes i kraft af dette kollektive søgsmål, idet det spanske retssystem fastsætter andre processuelle mekanismer, der kan beskytte dennes rettigheder ligeså effektivt, og i kraft af retssikkerhedsprincippet?
(1) Den spanske retsplejelov.
(2) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
Full & Egal Universal Law Academy