20.10.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 372/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 19. august 2014 — Vodafone GmbH mod Bundesrepublik Deutschland
(Sag C-395/14)
2014/C 372/15
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vodafone GmbH
Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (1) (herefter: »rammedirektivet«) fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed, som har pålagt en operatør med stærk markedsposition en forpligtelse til at levere mobiltermineringsydelser, og som under overholdelse af den procedure, der er fastsat i den nævnte bestemmelse i direktivet, har underlagt de herfor forlangte priser en godkendelsespligt, er forpligtet til på ny at gennemføre den i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF fastsatte procedure før hver godkendelse af de priser, der konkret er ansøgt om?
(1) EFT L 108, s. 33.
Full & Egal Universal Law Academy