24.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 421/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiojo Teismo (Republikken Litauen) den 18. september 2014 — AS Air Baltic Corporation mod Lietuvos Respublikos specialiųjų tyrimų tarnyba
(Sag C-429/14)
2014/C 421/31
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos Aukščiausiojo Teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AS Air Baltic Corporation
Sagsøgt: Lietuvos Respublikos specialiųjų tyrimų tarnyba
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal Montrealkonventionens artikel 19, 22 og 29 fortolkes således, at et luftfartsselskab er ansvarligt over for tredjemand, bl.a. passagerers arbejdsgivere, en juridisk person, med hvem der er indgået en transaktion om international transport af passagerer, vedrørende skade forårsaget af flyets forsinkelse, som medførte yderligere udgifter for sagsøgeren (arbejdsgiveren) (f.eks. betaling af rejseudgifter)?
2)
Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, skal Montrealkonventionens artikel 29 fortolkes således, at den pågældende tredjemand har ret til at fremsætte erstatningskrav over for luftfartsselskabet på et andet grundlag, f.eks. national ret?
Full & Egal Universal Law Academy