12.1.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 7/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 3. oktober 2014 — Fadil Cocaj mod Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal
(Sag C-459/14)
(2015/C 007/17)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Fadil Cocaj
Sagsøgt: Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal
Præjudicielle spørgsmål
1)
Hvad er det præcise indhold af og de præcise formelle og materielle krav til den registrering, der henvises til i artikel 2, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (1) af 29. april 2004?
2)
Hvordan, i hvilken form og ved hvilken myndighed skal registreringen, som der henvises til i artikel 2, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, finde sted? Såfremt registreringen skal finde sted gennem en myndighed, hvilke formelle og materielle egenskaber skal denne myndighed da have i den pågældende medlemsstat?
3)
Skal førnævnte bestemmelse i det pågældende direktiv — under hensyntagen til direktivets artikel 37 — fortolkes således, at bestemmelsen vedrørende partner udelukkende gør sig gældende for partnere af forskelligt køn eller ligeledes for partnere af samme køn?
4)
Hvis medlemsstatens lovgivning giver registrerede partnere status af familiemedlem i medfør af anvendelsen af direktivet, skal direktivet da fortolkes således, at det udelukkende omhandler partnere af forskelligt køn?
5)
Skal direktivet fortolkes således, at der i forhold til dets anvendelighed er tale om et registreret partnerskab, når partnerskabet optræder i medlemsstatens register over samlivserklæringer?
6)
Skal førnævnte bestemmelse i direktivet fortolkes således, at registrerede partnerskaber under ingen omstændigheder kan give anledning til status af familiemedlem, ej heller under hensyntagen til bestemmelserne i direktivets artikel 37, hvis en medlemsstats lovgivning ikke sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab i alle henseender?
7)
Skal førnævnte bestemmelse i direktivet fortolkes således, at sidestilling med ægteskab omfatter alle retlige situationer eller konsekvenser? Såfremt der ikke er tale om en fuldstændig sidestilling, på hvilke punkter skal de to statusser da være identiske?
8)
Hvis en medlemsstat skelner mellem begreberne indskrivning (»bejegyzés«) og registrering (»regisztrácio«) eller anvender dem uden sondring, er eller kan dette da være relevant i forhold til anvendeligheden af den nævnte bestemmelse i direktivet?
9)
Kan direktivets artikel 37 fortolkes således, at en medlemsstats lovgivning, som ikke fastlægger, at ægteskabslignende forhold skal sidestilles med ægteskaber, skal anses som gunstigere nationale bestemmelser i henhold til nævnte artikel?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77).
Full & Egal Universal Law Academy