9.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgerichts München I (Tyskland) den 3. november 2014 — Tobias Mc Fadden mod Sony Music Entertainment Germany GmbH
(Sag C-484/14)
(2015/C 046/25)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht München I
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Tobias Mc Fadden
Sagsøgt: Sony Music Entertainment Germany GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1)
Første spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om [org. s. 17] elektronisk handel«) (1) sammenholdt med artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) sammenholdt med artikel 1, nr. 2, i direktiv 98/34/EF (2), som ændret ved direktiv 98/48/EF, fortolkes således, at »normalt [...] mod betaling« betyder, at den nationale ret skal fastslå, om
a.
den konkret berørte person, der påberåber sig at være tjenesteyder, normalt udbyder denne konkrete tjenesteydelse mod betaling,
eller
b.
der i det hele taget findes udbydere på markedet, der udbyder den pågældende tjenesteydelse eller sammenlignelige tjenesteydelser mod betaling,
eller
c.
de fleste af de pågældende eller sammenlignelige tjenesteydelser udbydes mod betaling?
2)
Andet spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) fortolkes således, at »levering af [org. s. 19] adgang til et kommunikationsnet« betyder, at en levering i henhold til direktivet alene forudsætter, at det ønskede resultat indtræder, idet adgangen til et kommunikationsnet (f.eks. internettet) leveres?
3)
Tredje spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) sammenholdt med artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig [org. s. 20] elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) fortolkes således, at der »leveres« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«), når blot informationssamfundstjenesten rent faktisk stilles til rådighed, i det konkrete tilfælde et åbent WLAN, eller kræves der f.eks. derudover en »anprisning«?
4)
Fjerde spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) fortolkes således, at »ikke [...] ansvarlig for den transmitterede information« betyder, at en person, der har været udsat for en krænkelse af ophavsrettigheder, principielt eller i al fald for så vidt angår den første konstaterede overtrædelse ikke kan gøre eventuelle krav om undladelse, erstatning, betaling af omkostninger til påtale og retsgebyrer gældende over for internetudbyderen?
5)
Femte spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, sammenholdt med artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) fortolkes således, at medlemsstaterne ikke kan tillade den nationale ret i en hovedsag at udstede et påbud over for internetudbyderen, hvorefter denne fremover skal undlade at give tredjemand mulighed for via en konkret internetforbindelse at levere et bestemt ophavsretligt beskyttet værk ad elektronisk vej via fildeling på internettet?
6)
Sjette spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) fortolkes således, at bestemmelsen i artikel 14, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/31/EF under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, skal finde tilsvarende anvendelse på et krav om undladelse?
7)
Syvende spørgsmål:
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) sammenholdt med artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) fortolkes således, at der ikke stilles andre krav til en tjenesteyder, end at der er tale om en fysisk eller juridisk person, som leverer en informationssamfundstjeneste?
8)
Ottende spørgsmål:
Såfremt det syvende spørgsmål besvares benægtende, hvilke yderligere krav skal der da stilles til en tjenesteyder inden for rammerne af fortolkningen af artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«)?
9)
Niende spørgsmål:
a)
Skal artikel 12, stk. 1, første sætningsled, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) under hensyntagen til den eksisterende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, der er sikret ved de grundlæggende rettigheder og som følger af ejendomsretten (artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder), samt de bestemmelser til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, navnlig ophavsretten, der er fastsat i følgende direktiver:
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet,
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
samt under hensyntagen til retten til information og den grundlæggende ret i Unionen til frit at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)
fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en national ret i en hovedsag træffer en afgørelse, hvorved internetudbyderen pålægges fremover at undlade at give tredjemand mulighed for via en konkret internetforbindelse at levere et bestemt ophavsretligt beskyttet værk eller dele deraf ad elektronisk vej via fildeling på internettet og pålægges at betale sagens omkostninger, idet det overlades til internetudbyderen at vælge, hvilke tekniske foranstaltninger han konkret vil vælge for at efterkomme dette påbud?
b)
Gælder dette også, såfremt internetudbyderen reelt kun kan efterkomme rettens forbud ved at nedlægge internetforbindelsen eller forsyne den med kodeordsbeskyttelse eller ved at undersøge al kommunikation via denne forbindelse med henblik på, om det pågældende ophavsretligt beskyttede værk på ny transmitteres i strid med gældende lovregler, når dette fra begyndelsen står klart og ikke først viser sig i forbindelse med fuldbyrdelses- eller sanktionsproceduren?
(1) EUT L 178, s. 1)
(2) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20.7.1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 217, s. 18).
Full & Egal Universal Law Academy