19.1.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/19
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles (Belgien) den 10. november 2014 — David Bradbrooke mod Anna Aleksandrowicz
(Sag C-498/14)
(2015/C 016/29)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d’appel de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: David Bradbrooke
Sagsøgt: Anna Aleksandrowicz
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 11, stk. 7 og 8, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (1) (Bruxelles IIa-forordningen) fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat
—
i situationer om forældres bortførelse af børn prioriterer specialiseringen af retterne med hensyn til den procedure, der er omhandlet i disse [bestemmelser], selv i et tilfælde, hvor en sag om realiteten vedrørende forældreansvaret i forbindelse med barnet allerede er blevet indbragt for en anden ret?
—
fratager den ret, for hvilken en sag om realiteten vedrørende forældreansvaret i forbindelse med barnet er indbragt, kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende forældremyndigheden over barnet, til trods for, at den på såvel internationalt som nationalt plan har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om forældreansvar i forbindelse med barnet?
(1) EUT L 338, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy