23.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 24. november 2014 — YARA Brunsbüttel GmbH mod Hauptzollamt Itzehoe
(Sag C-529/11)
(2015/C 065/30)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: YARA Brunsbüttel GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Itzehoe
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er artikel 1 i direktiv 2003/96/EF (1) til hinder for, at en medlemsstat indrømmer afgiftslettelse for energiprodukter, der anvendes til termisk behandling af udledningsluft, eller gælder direktivet i henhold til artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, i direktiv 2003/96/EF ikke for disse energiprodukter, idet anvendelsen til termisk behandling af udledningsluft er et andet formål end anvendelse som motorbrændstof og brændsel til opvarmning, og der derfor er tale om dobbelt anvendelse af energiprodukter som omhandlet i denne bestemmelse?
2)
Er det i givet fald kun tilladt at indrømme en afgiftslettelse for energiprodukter, der anvendes til termisk behandling af udledningsluft, hvis energiprodukterne inden for rammerne af den termiske behandling af udledningsluft også indgår som råstoffer, grundstoffer eller hjælpestoffer i et produkt, der opstår ved behandlingen af udledningsluft?
3)
Er det udelukket at indrømme en afgiftslettelse for energiprodukter, der anvendes til termisk behandling af udledningsluft, hvis den termiske energi, der frigøres ved behandlingen af udledningsluften, delvis også anvendes som brændsel til opvarmning eller tørring? Er afgiftslettelsen i givet fald også udelukket, hvis der skal bruges mindre energi til opvarmningen eller tørringen end den energi, der findes i udledningsluften, og som frigøres ved den termiske behandling heraf?
(1) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51).
Full & Egal Universal Law Academy