26.1.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 26/22
Appel iværksat den 2. december 2014 af Arctic Paper Mochenwangen GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 26. september 2014 i sag T-634/13, Arctic Paper Mochenwangen GmbH mod Europa-Kommissionen
(Sag C-551/14 P)
(2015/C 026/27)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Arctic Paper Mochenwangen GmbH (ved Rechtsanwalt S. Kobes)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 26. september 2014 i sag T-634/13 ophæves for så vidt som Europa-Kommissionen frifindes.
—
Der gives medhold i den påstand, der blev nedlagt i stævningen i første instans, således at artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (C(2013) 5666, 2013/448/EU) (1) annulleres, for så vidt som den i afviser optagelsen af det anlæg, der er anført i bilag I, litra A, med anlægsidentificeringskoden DE000000000000563, på den af Tyskland til Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF (2) fremsendte liste over anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, og de tilsvarende foreløbige samlede årlige emissionskvoter, der tildeles gratis til disse anlæg.
—
Subsidiært ophæves den i punkt 1 nævnte dom og sagen hjemvises til Retten.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at der er sket en overtrædelse af EU-retten som omhandlet i artikel 58, stk. 1, andet punktum, tredje alternativ, i statutten for Domstolen. Idet Retten har underkendt grundrettighederne og proportionalitetsprincippet, har den anset den afvisning, som Kommissionen har foretaget vedrørende tildelingen af gratis emissionskvoter på grundlag af en medlemsstats klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde, for at være forenelig med EU-retten. Den appellerede dom tilsidesætter appellantens rettigheder i henhold til artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Appellanten gør i forbindelse med det anførte appelanbringende gældende, at Kommissionen ved reguleringen af gratistildelingen af emissionskvoter i afgørelse 2011/278/EU (3) ikke sikret en tilstrækkelig beskyttelse af de individuelle grundlæggende rettigheder. Den gratis tildeling af emissionskvoter i henhold til afgørelse 2011/278/EU sker ved hjælp af typificerende beregningsfaktorer. Denne afgørelse indeholder dog ingen bestemmelser, der tillader en yderligere tildeling af gratis emissionskvoter i sådanne tilfælde, hvor tildelingen under anvendelse af de typificerende beregningsfaktorer fører til en usædvanlig belastning eller en urimelig byrde i det enkelte tilfælde.
Frifindelsen af Kommissionen tilsidesætter chartrets grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet. Retten har kun taget hensyn til den typisk forekommende belastningsvirkning ved emissionshandelsordningen og fordelingsordningen i henhold til afgørelse 2011/278/EU. Retten har i strid med Domstolens praksis ladet den nødvendige beskyttelse af appellantens individuelle grundlæggende rettigheder fuldstændig ude af betragtning.
(1) EUT L 240, s. 27.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EUT L 275, s. 32.
(3) Kommissionens afgørelse af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EUT L 130, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy