9.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/31
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco (Spanien) den 5. december 2014 — Mimoun Khachab mod Delegación de Gobierno en Álava
(Sag C-558/14)
(2015/C 046/36)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mimoun Khachab
Sagsøgt: Delegación de Gobierno en Álava
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF (1) af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at nægte familiesammenføring, hvis referencepersonen ikke råder over faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at denne kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer, på baggrund af de nationale myndigheders fremadrettede vurdering af udsigterne til opretholdelse af de økonomiske midler i året efter datoen for ansøgningen med udgangspunkt i udviklingen i referencepersonens midler i de seneste seks måneder forud for dette tidspunkt?
(1) EUT L 251, s. 12.
Full & Egal Universal Law Academy