DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling)
12. februar 2015 ( *1 )
»Appel — EF-varemærker — appel iværksat af en »anden part i sagen for appelkammeret«, der ikke har indgivet svarskrift til Retten — manglende status som intervenient ved Retten — åbenbart, at appellen skal afvises«
I sag C-35/14 P,
angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 22. januar 2014,
Enercon GmbH, Aurich (Tyskland), ved Rechtsanwalt J. Eberhardt,
appellant,
de øvrige parter i appelsagen:
Gamesa Eólica SL, Sarriguren (Spanien), ved abogado E. Armijo Chávarri,
sagsøger i første instans,
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget,
sagsøgt i første instans,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Ilešič (refererende dommer), og dommerne A. Ó Caoimh, C. Toader, E. Jarašiūnas og C.G. Fernlund,
generaladvokat: Y. Bot
justitssekretær: A. Calot Escobar,
idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i henhold til artikel 181 i Domstolens procesreglement,
afsagt følgende
Kendelse
1
Enercon GmbH (herefter »Enercon«) har i appelskriftet nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag Gamesa Eólica mod KHIM – Enercon (Skala af grønne nuancer) (T-245/12, EU:T:2013:588, herefter den »appellerede dom«), hvorved Retten annullerede den afgørelse, der blev truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM, herefter »Harmoniseringskontoret«) den 1. marts 2012 (sag R 260/2011-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Gamesa Eólica SL og Enercon (herefter »den omtvistede afgørelse«).
Retsforskrifter
2
Artikel 56, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol bestemmer:
»[En] appel kan iværksættes af enhver part, som helt eller delvis ikke har fået medhold. Andre intervenienter end medlemsstaterne og EU-institutionerne kan dog kun iværksætte appel, såfremt den af Retten trufne afgørelse berører dem umiddelbart.«
3
Artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement fastsætter:
»Parterne under sagen for appelkammeret [ved Harmoniseringskontoret] bortset fra sagsøgeren kan deltage i sagen for Retten som intervenienter ved at svare på stævningen i overensstemmelse med formforskrifterne og inden for den fastsatte frist.«
4
Det nævnte procesreglements artikel 135, stk. 1, har følgende ordlyd:
»Kontoret/myndigheden og parterne under sagen for appelkammeret bortset fra sagsøgeren indgiver svarskrifter inden for en frist på to måneder regnet fra stævningens forkyndelse.«
5
Artikel 7, stk. 1, Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) bestemmer:
»Udelukket fra registrering er:
[...]
b)
varemærker, som mangler fornødent særpræg
[...]«
Tvistens baggrund og den omtvistede afgørelse
6
Den 30. januar 2003 fik Enercon ved Harmoniseringskontoret registreret følgende tegn (herefter »det anfægtede varemærke«) som EF-varemærke under nr. 2 346 542:
7
De varer, for hvilke det anfægtede varemærke var registeret, henhører under klasse 7 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer til følgende beskrivelse: »konvertere til vindenergi samt dele hertil«.
8
Det nævnte varemærke blev i ansøgningsskemaet beskrevet som et »farvemærke«.
9
Den 26. marts 2009 indgav Gamesa Eólica SL (herefter »Gamesa«) en ugyldighedsbegæring vedrørende det anfægtede varemærke. Harmoniseringskontorets annullationsafdeling tog den 8. december 2010 denne begæring til følge i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra b).
10
Ved den omtvistede afgørelse tog Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret Enercons klage over den nævnte afgørelse om annullation til følge med bl.a. den begrundelse, at det anfægtede varemærke bestod af et figurtegn, der havde en todimensional form i farver, og at det havde tilstrækkeligt fornødent særpræg.
Sagen for Retten og den appellerede dom
11
Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 4. juni 2012 anlagde Gamesa sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse. Gamesa fremsatte til støtte for søgsmålet tre anbringender. Det første anbringende vedrørte tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 som følge af, at Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret med urette havde omkvalificeret det anfægtede varemærke, der var et farvemærke, til et figurmærke og fastslået, at dette figurmærke havde fornødent særpræg. Det andet anbringende vedrørte tilsidesættelse af artikel 62 i forordning nr. 207/2009 og af princippet om funktionel kontinuitet. Det tredje anbringende vedrørte tilsidesættelse af den nævnte forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), for så vidt som appelkammeret ikke havde taget hensyn til, at Enercon var i ond tro ved indgivelsen af ansøgningen om registrering af det anfægtede varemærke.
12
Efter at have forkastet Gamesas andet anbringende annullerede Retten den omtvistede afgørelse, idet den tog det første anbringende til følge med den begrundelse, at appelkammeret havde støttet sig på en fejlagtig opfattelse af det anfægtede varemærkes art og kendetegn og foretaget en urigtig vurdering ved at fastslå, at det anfægtede varemærke ikke var et farvemærke, men et todimensionalt figurmærke i farver. Eftersom Retten fastslog, at der var foretaget en urigtig vurdering af det anfægtede varemærkes art, foretog den ikke en undersøgelse af, om det anfægtede varemærke havde fornødent særpræg.
Parternes påstande
13
Enercon har nedlagt følgende påstande:
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Gamesa tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14
Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
—
Appellen tages til følge.
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Gamesa tilpligtes at betale sagens omkostninger.
15
Gamesa har nedlagt følgende påstande:
—
Appellen forkastes.
—
Enercon tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Appellen
16
Det fremgår af procesreglementets artikel 181, at Domstolen, når det er åbenbart, at en appel helt eller delvist skal afvises, eller når den helt eller delvist er åbenbart ugrundet, når som helst, på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten, ved begrundet kendelse kan beslutte helt eller delvist at afvise eller forkaste appellen.
17
Appellanten har til støtte for appellen fremsat to anbringender. Det første anbringende vedrører en krænkelse af appellantens ejendomsrettigheder som følge af en manglende retfærdig rettergang og en tilsidesættelse af processuelle bestemmelser. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
Formaliteten med hensyn til appellen
Parternes argumenter
18
Gamesa har anført, at den foreliggende appel ikke kan antages til realitetsbehandling, idet Enercon ved at undlade at besvare stævningen har givet afkald på muligheden for at optræde som intervenient ved Retten.
19
Enercon har heroverfor anført, at besvarelsen af stævningen i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement ikke udgør den eneste måde, hvorpå en part kan intervenere i en sag, der verserer for Retten. Der skal således tages hensyn til, at Enercon har accepteret processproget, og at selskabet har indleveret den fuldmagt, som det har udstedt til dets repræsentant, til Retten. Enercon har anført, at Retten har nævnt Enercon som en af parterne i den appellerede dom, at Harmoniseringskontoret ligeledes har nævnt Enercon i sine påstande, og at udvekslingen af korrespondance mellem Enercon og Domstolen efter anlæggelsen af denne appelsag viser, at Domstolen er af den opfattelse, at appellen kan antages til realitetsbehandling.
20
Harmoniseringskontoret har ikke udtrykkeligt fremsat bemærkninger om formaliteten vedrørende den foreliggende appelsag. Harmoniseringskontoret har imidlertid inden for rammerne af anbringendet om tilsidesættelse af retten til forsvar anført, at appellanten bevidst har valgt ikke at indlevere et svarskrift som foreskrevet i det nævnte procesreglements artikel 134, stk. 1.
Domstolens bemærkninger
21
I henhold til artikel 56, stk. 2, i statutten for Domstolen kan en appel iværksættes af enhver part, som helt eller delvist ikke har fået medhold. Andre intervenienter end medlemsstaterne og EU-institutionerne kan dog kun iværksætte appel, såfremt den af Retten trufne afgørelse berører dem umiddelbart.
22
Det fremgår af artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement, at en part under sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret bortset fra sagsøgeren for Retten skal svare på stævningen i overensstemmelse med formforskrifterne og inden for den fastsatte frist for at få status som intervenient ved Retten.
23
Det fremgår af artikel 135, stk. 1, i Rettens procesreglement, at Harmoniseringskontoret og parterne under sagen for appelkammeret bortset fra sagsøgeren indgiver svarskrifter inden for en frist på to måneder regnet fra stævningens forkyndelse.
24
I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at appellanten ikke har besvaret stævningen for Retten, selv om den er blevet forkyndt for selskabet, og at Enercon alene har fremsendt den fuldmagt, som selskabet har udstedt til dets advokat, samt en skrivelse, hvorved det accepterer sproget for sagens behandling, til Retten. Appellanten kan derfor ikke anses for at have besvaret stævningen i overensstemmelse med formforskrifterne og inden for den fastsatte frist. Appellanten er endvidere i Rettens dom kun blevet omtalt som »den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret«.
25
Det må derfor fastslås, at Enercon ikke har deltaget i sagen for Retten i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement, navnlig for så vidt som Enercon hverken har nedlagt selvstændige påstande eller oplyst, at selskabet støtter den ene eller den anden part. Enercon har derfor ikke fået status som intervenient ved Retten og har således ikke i henhold til artikel 56, stk. 2, i statutten for Domstolen mulighed for at iværksætte appel til prøvelse af den appellerede dom. Det er i denne henseende væsentligt at bemærke, at udvekslingen af korrespondance mellem Domstolens tjenestegrene og en appellant ikke på nogen måde kan foregribe afgørelsen om, hvorvidt den af appellanten iværksatte appel kan antages til realitetsbehandling.
26
Det følger heraf, at det er åbenbart, at den foreliggende appel skal afvises.
Sagens omkostninger
27
Ifølge artikel 137 i Domstolens procesreglement, som i medfør af samme procesreglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, træffes der afgørelse om sagens omkostninger ved den kendelse, hvormed sagen afsluttes. I henhold til samme procesreglements artikel 138, stk. 1, der ligeledes i medfør af det nævnte reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
28
Da Gamesa har nedlagt påstand om, at appellanten tilpligtes at betale sagens omkostninger, og sidstnævnte har tabt sagen, bør det pålægges appellanten at betale Gamesas omkostninger ud over, at denne bærer sine egne omkostninger. Følgelig bærer Harmoniseringskontoret sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Tredje Afdeling):
1)
Appellen afvises.
2)
Enercon GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Gamesa Eólica SL.
3)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) bærer sine egne omkostninger.
Underskrifter
( *1 ) – Processprog: engelsk.
Full & Egal Universal Law Academy