29.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/44
Personalerettens dom (Første Afdeling) af 19. maj 2015 — Brune mod Kommissionen
(Sag F-59/14) (1)
((Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 - ikke opført på reservelisten - annullation af Personaleretten - artikel 266 TEUF - afholdelse af en ny mundtlig prøve - ansøgerens afvisning af at deltage - ny afgørelse om ikke at opføre ansøgeren på reservelisten - annullationssøgsmål - frifindelse - stadfæstelse efter appel af Personalerettens dom - efterfølgende erstatningssøgsmål - overholdelse af rimelig frist))
(2015/C 213/72)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Markus Brune (Bonn, Tyskland) (ved advokat H. Mannes)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede, og advokat B. Wägenbaur)
Sagens genstand
Påstand om erstatning for det tab, der angiveligt er lidt som følge af en mistet mulighed for ansættelse i EU, støttet på Personalerettens dom i sag F-5/08.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen betaler for det ikke-økonomiske tab, som Markus Brune har lidt mellem den 6. marts 2007 og den 4. februar 2011, et beløb på 4 000 EUR med tillæg af morarenter fra den 17. april 2013, beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint.
2)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen
3)
Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Markus Brune afholdte omkostninger.
4)
Markus Brune bærer halvdelen af sine egne omkostninger.
(1) EUT C 431 af 1.12.2014, s. 48.
Full & Egal Universal Law Academy