16.6.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 184/42
Sag anlagt den 19. marts 2014 — ZZ mod EØSU
(Sag F-23/14)
2014/C 184/70
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)
Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelserne om at omplacere sagsøgeren fra en stilling som kontorchef til en stilling som rådgiver, og om ikke længere at udbetale ham et ledertillæg, samt påstand om erstatning.
Sagsøgerens påstande
—
EØSU's generalsekretærs afgørelse 326/13 A af 26. juni 2013, hvorved sagsøgeren med virkning fra den 1. september 2013 blev overplaceret til en stilling som rådgiver for direktøren for Direktoratet for Logistik, annulleres.
—
EØSU's generalsekretærs afgørelse 344/13 A af 1. juli 2013, hvorved det blev besluttet ikke længere at udbetale et ledertillæg til sagsøgeren fra og med den 1. september 2013, annulleres.
—
Sagsøgeren tilkendes en erstatning på 5 000 EUR for det tab, han har lidt.
—
Under alle omstændigheder tilpligtes EØSU at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy