15.12.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 448/40
Sag anlagt den 10. september 2014 — ZZ mod Europa-Parlamentet
(Sag F-92/14)
(2014/C 448/50)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat Günther Maximini)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om, for det første, annullation af Europa-Parlamentets afgørelse, hvorved Parlamentet afslog at erstatte den skade, som ZZ har lidt som følge af en tilsidesættelse af dennes personrettigheder og bestemmelserne i forordning nr. 45/2011 i forbindelse med behandlingen af en tidligere sag, og om, for det andet, erstatning af den ikke-økonomiske skade, som ZZ angiveligt har lidt, med tillæg af morarenter.
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Parlamentets afgørelse af 5. marts 2014 om afslag på ZZ’s ansøgning af 16. december 2013 om erstatning, og Europa-Parlamentets stiltiende afslag på ZZ’s klage derover af 24. marts 2014, samt subsidiært den efterfølgende udtrykkelige afgørelse om afslag truffet af en ikke identificeret aktør den 29. juli 2014, annulleres.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale ZZ 30 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade med tillæg af morarenter på fem procentpoint over basisrentesatsen af 25 000 EUR, regnet fra den 1. februar 2014, og af 5 000 EUR, regnet fra den 1. maj 2014.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i den administrative procedure, og alle de af ZZ afholdte nødvendige omkostninger og udgifter.
Full & Egal Universal Law Academy