15.12.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 448/41
Sag anlagt den 29. september 2014 — ZZ m.fl. mod Rådet
(Sag F-100/14)
(2014/C 448/52)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Det fastslås, at artikel 7 i bilag V og artikel 8 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, ikke finder anvendelse, og annullation af afgørelserne om tilbagetrækning af godtgørelsen af rejseudgifterne mellem tjenestestedet og hjemstedet og om afskaffelse af rejsedage.
Sagsøgernes påstande
—
Det fastslås, at artikel 7 i bilag V til vedtægten og artikel 8 i bilag VII til vedtægten er ulovlige.
—
Annullation af afgørelsen om ikke længere at tildele rejsedage eller godtgørelse af årlige rejseudgifter til sagsøgerne fra 2014.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy