13.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/44
Rettens dom af 27. april 2016 — ANKO mod Europa-Kommissionen
(Sag T-154/14) (1)
((Voldgiftsbestemmelse - støtteaftaler indgået inden for rammerne af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - Perform- og Oasis-projekterne - støtteberettigede omkostninger - tilbagebetaling af de udbetalte beløb - modkrav - morarenter))
(2016/C 211/54)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (Athen, Grækenland) (ved advokaterne V. Christianos, S. Paliou og A. Skoulikis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og P. Arenas, som befuldmægtigede, bistået af advokat O. Lytra)
Sagens genstand
Påstande i henhold til artikel 272 TEUF om dels for det første, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af den støtte, der er udbetalt til sagsøgeren i medfør af aftalerne nr. 215754 »En åben arkitektur for tilgængelige tjenester, integration og normalisering« og nr. 215952 »Et komplekst system med flere parametre med henblik på en effektiv og fortsat vurdering af og opfølgning på den motoriske kapacitet hos personer med Parkinson og andre neurodegenerative sygdomme«, indgået inden for rammerne af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), erklæres ugrundet, og for det andet, at Kommissionen tilpligtes at udbetale restbeløbet af støtten i henhold til disse kontrakter, dels at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den støtte, som uberettiget er udbetalt i forbindelse med samtlige disse kontrakter
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler Europa-Kommissionen 650 625,37 EUR, der svarer til tilbagebetaling af de finansielle tilskud, som selskabet modtog i henhold til aftalerne nr. 215754 »En åben arkitektur for tilgængelige tjenester, integration og normalisering« og nr. 215952 »Et komplekst system med flere parametre med henblik på en effektiv og fortsat vurdering af og opfølgning på den motoriske kapacitet hos personer med Parkinson og andre neurodegenerative sygdomme«, indgået inden for rammerne af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), forhøjet med morarenter på 3,75 % fra den 3. maj 2014.
3)
ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 175 af 10.6.2014.
Full & Egal Universal Law Academy