14.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/34
Rettens dom af 28. januar 2016 — Azarov mod Rådet
(Sag T-331/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - sagsøgerens navn omfattet - bevis for grundlaget for opførelsen på listen))
(2016/C 098/45)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Mykola Yanovych Azarov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og F. Naert, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget) og Europa-Kommissionen (ved S. Bartelt, D. Gauci og T. Scharf, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26) og af Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 1), dels af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af 29. januar 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT L 24, s. 16) og af Rådets forordning (EU) 2015/138 af 29. januar 2015 om ændring af forordning nr. 208/2014 (EUT L 24, s. 1), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Konklusion
1)
Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som de angår Mykola Yanovych Azarov.
2)
I øvrigt afvises sagen.
3)
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Mykola Yanovych Azarovs omkostninger for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen.
4)
Mykola Yanovych Azarov bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i processkriftet om tilpasning af påstandene.
5)
Republikken Polen og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 223 af 14.7.2014.
Full & Egal Universal Law Academy