27.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/17
Rettens dom af 11. juni 2015 — Laboratoires CTRS mod Kommissionen
(Sag T-452/14) (1)
((Humanmedicinske lægemidler - sjældne lægemidler - markedsføringstilladelse for lægemidlet Cholic Acid FGK (kaldet Kolbam) - terapeutiske indikationer - eksklusivretten på markedet - artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 141/2000))
(2015/C 245/20)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Laboratoires CTRS (Boulogne Billancourt, Frankrig) (ved barrister K. Bacon og solicitors M. Utges Manley og M. Vickers)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. White, P. Mihaylova og A. Sipos, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Principalt påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2014) 2375 af 4. april 2014 om markedsføringstilladelse under ekstraordinære omstændigheder for det humanmedicinske lægemiddel til sjældne sygdomme »Cholic Acid FGK — Kolsyre« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2014) 6508 af 11. september 2014 om overførsel og ændring af den markedsføringstilladelse, der er udstedt under ekstraordinære omstændigheder ved afgørelse C (2014) 2375 for det humanmedicinske lægemiddel til sjældne sygdomme »Kolbam — Kolsyre«, for så vidt som det heri i det væsentlige er anført, at dette lægemiddels markedsføringstilladelse er givet for de terapeutiske indikationer for lægemidlet Orphacol, eller subsidiært påstand om annullation af denne afgørelses artikel 1.
Konklusion
1)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2014) 2375 af 4. april 2014 om markedsføringstilladelse under ekstraordinære omstændigheder for det humanmedicinske lægemiddel til sjældne sygdomme »Cholic Acid FGK — Kolsyre« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2014) 6508 af 11. september 2014 om overførsel og ændring af den markedsføringstilladelse, der er udstedt under ekstraordinære omstændigheder ved afgørelse C (2014) 2375 for det humanmedicinske lægemiddel til sjældne sygdomme »Kolbam — Kolsyre«, annulleres.
2)
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Laboratoires CTRS afholdte omkostninger.
3)
ASK Pharmaceuticals GmbH bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 253 af 4.8.2014.
Full & Egal Universal Law Academy