19.10.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 346/30
Rettens dom af 9. september 2015 — SV Capital mod EBA
(Sag T-660/14) (1)
((Økonomisk og monetær politik - anmodning om indledning af en undersøgelse i forbindelse med en påstået overtrædelse af EU-retten - afgørelse fra EBA - afgørelse fra klagenævnet for de europæiske tilsynsmyndigheder - fremsættelse af egen drift - manglende kompetence hos udstederen af retsakten - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - for sent anlagt - delvis afvisning))
(2015/C 346/35)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: SV Capital OÜ (Tallinn, Estland) (ved advokat M. Greinoman)
Sagsøgt: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) (ved J. Overett Somnier og Z. Giotaki, som befuldmægtigede, bistået af advokat F. Tuytschaever)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og K.-P. Wojcik, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation dels af EBA’s afgørelse C 2013 002 af 21. februar 2014 om afslag på sagsøgerens anmodning om indledning af en undersøgelse af de estiske og finske finansielle tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331, s. 12) som følge af en påstået overtrædelse af EU-retten, dels af klagenævnet for de europæiske tilsynsmyndigheders afgørelse 2014-C1-02 af 14. juli 2014 vedrørende afvisning af klage indgivet over denne afgørelse
Konklusion
1)
Klagenævnet for de europæiske tilsynsmyndigheders afgørelse 2014-C1-02 af 14. juli 2014 annulleres.
2)
I øvrigt frifindes Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 431 af 1.12.2014.
Full & Egal Universal Law Academy