4.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/29
Rettens dom af 25. februar 2016 — Puma mod KHIM — Sinda Poland (gengivelse af et dyr)
(Sag T-692/14) (1)
((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærke, der gengiver et dyr - ældre internationale figurmærker, der gengiver en puma - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2016/C 118/32)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokat P. González Bueno Catalán de Ocón)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sinda Poland Corporation sp. z o.o. (Varsovie, Polen) (ved advokaterne M. Siciarek, J. Rasiewicz og J. Mrozowski)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. juli 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2214/2013-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Puma SE og Sinda Poland Corporation sp. z o.o.
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 14. juli 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2214/2013-5) annulleres.
2)
KHIM bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Puma SE afholdte omkostninger, herunder de nødvendige omkostninger afholdt af Puma i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.
3)
Sinda Poland Corporation sp. z o.o. bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Puma SE afholdte omkostninger, herunder de nødvendige omkostninger afholdt af Puma i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.
(1) EUT C 409 af 17.11.2014.
Full & Egal Universal Law Academy