29.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 392/13
Rettens dom af 23. september 2018 — Rosneft m.fl. mod Rådet
(Sag T-715/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine - begrundelsespligt - urigtigt skøn - begrundelsespligt - ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Rusland - ejendomsret - ligebehandling - proportionalitet - magtfordrejning - retssikkerhed))
(2018/C 392/16)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: PAO Rosneft Oil Company, tidligere NK Rosneft OAO (Moskva, Rusland), RN-Shelf-Arctic OOO (Moskva), AO RN-Shelf-Far East, tidligere RN-Shelf-Dalniy Vostok ZAO (Yuzhno-Sakhalinsk, Rusland), RN Exploration OOO (Moskva), Tagulskoe OOO (Krasnoyarsk, Rusland) (først ved T. Beazley, QC, derefter ved advokaterne L. Van den Hende og J. Charles, samt solicitors M. Schonberg og K. Krissinel)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert og B. Driessen, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved C. Brodie, dernæst ved V. Kaye, dernæst ved S. Brandon, dernæst ved C. Crane og endelig ved R. Fadoju, som befuldmægtigede, bistået af barrister C. Banner) og Europa-Kommissionen (ved L. Havas, T. Scharf og D. Gauci, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1, stk. 2, litra b)-d), og artikel 1, stk. 3, i samt bilag III til Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 13), som ændret ved Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8. september 2014 (EUT 2014, L 271, s. 54), ved Rådets afgørelse 2014/872/FUSP af 4. december 2014 (EUT 2014, L 349, s. 58), ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/971 af 22. juni 2015 (EUT 2015, L 157, s. 50), ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2431 af 21. december 2015 (EUT 2015, L 334, s. 22), ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1071 af 1. juli 2016 (EUT 2016, L 178, s. 21), og ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2315 af 19. december 2016 (EUT 2016, L 345, s. 65), samt af artikel 3, artikel 3a, artikel 4, stk. 3 og 4, artikel 5, stk. 2, litra b)-d), artikel 5, stk. 3, og artikel 11 i, samt bilag II og bilag VI til Rådets forordning (EU) n r. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8. september 2014 (EUT 2014, L 271, s. 3), og ved Rådets forordning (EU) nr. 1290/2014 af 4. december 2014 (EUT 2014, L 349, s. 20).
Konklusion
1)
Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2)
PAO Rosneft Oil Company, RN-Shelf-Arctic OOO, AO RN-Shelf-Far East, RN-Exploration OOO og Tagulskoe OOO bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.
3)
Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 431 af 1.12.2014.
Full & Egal Universal Law Academy