14.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 419/37
Rettens dom af 5. oktober 2016 — European Children’s Fashion Association og Instituto de Economía Pública mod EACEA
(Sag T-724/14) (1)
((Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af handlingsprogrammet »Lifelong Learning (2007-2013)« - projektet »Brand & Merchandising manager for SMEs in the children’s product sector« - annullationssøgsmål - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - retsakt, som er en uadskillelig del af et rent kontraktforhold - afvisning - ikke-støtteberettigede omkostninger - refusion af udbetalt beløb - revisionsrapport))
(2016/C 419/46)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: European Children’s Fashion Association (Valencia, Spanien) og Instituto de Economía Pública, SL (Valencia) (ved advokat A. Haegeman)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) (ved H. Monet og A. Jaume, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Principal påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at den første af sagsøgerne ikke er forpligtet til at tilbagebetale det beløb, som EACEA har udbetalt til denne i henhold til den aftale, som blev indgået med henblik på gennemførelse af projektet »Brand & Merchandising manager for SMEs in the children’s product sector«, og en subsidiær påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation dels af EACEA’s forhåndsmeddelelse af 1. august 2014, hvorved den første sagsøger blev meddelt, at denne skulle tilbagebetale et beløb på 82 378,81 EUR som følge af revisionen af det nævnte projekt, dels af debetnota nr. 3241401420, der blev udstedt af EACEA den 5. august 2014 med henblik på tilbagebetaling af det nævnte beløb.
Konklusion
1)
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur frifindes.
2)
European Children’s Fashion Association og Instituto de Economía Pública, SL betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 7 af 12.1.2015.
Full & Egal Universal Law Academy