29.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 392/19
Rettens dom af 13. september 2018 — DenizBank mod Rådet
(Sag T-798/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine - opførelse af navnet på den enhed, som ejer sagsøgeren, på listen over de enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet - grundlæggende rettigheder - proportionalitet))
(2018/C 392/22)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: DenizBank A.Ş. (Istanbul, Tyrkiet) (ved barristers O. Jones og D. Heaton, solicitors R. Mattick og S. Utku samt M. Lester, QC)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved S. Boelaert og A. de Elera-San Miguel Hurtado, derefter ved S. Boelaert og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Gauci, L. Havas og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 13), som ændret ved Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8. september 2014 (EUT 2014, L 271, s. 54), Rådets afgørelse 2014/872/FUSP af 4. december 2014 (EUT 2014, L 349, s. 58), Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2431 af 21. december 2015 (EUT 2015, L 334, s. 22), Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1071 af 1. juli 2016 (EUT 2016, L 178, s. 21) og Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2315 af 19. december 2016 (EUT 2016, L 345, s. 65), dels Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8. september 2014 (EUT 2014, L 271, s. 3) og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2014 af 4. december 2014 (EUT 2014, L 349, s. 20), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren
Konklusion
1)
Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2)
DenizBank A.Ş. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.
3)
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger
(1) EUT C 89 af 16.3.2015.
Full & Egal Universal Law Academy