19.1.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/38
Rettens kendelse af 11. november 2014 — Nguyen mod Parlamentet og Rådet
(Sag T-20/14) (1)
((Annullationssøgsmål - ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen - mindre favorabel ordning med hensyn til fast beløb til rejseudgifter og forlængelse af den årlige ferie med yderligere tjenestefrihed til rejsedage - ikke individuelt berørt - ansvar uden for kontraktforhold - årsagsforbindelse - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet))
(2015/C 016/60)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Huynh Duong Vi Nguyen (Woluwe-Saint-Lambert, Belgien) (ved advokat M. Velardo)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved L. Visaggio og E. Taneva, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand dels om annullation, indgivet i henhold til artikel 267 TEUF, artikel 1, stk. 65, litra b), og stk. 67, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287, s. 15), i det omfang disse bestemmelser knytter retten til godtgørelse af årlige rejseudgifter og rejsedage i forbindelse med rejse til retten til et udlandstillæg eller et særligt udlandstillæg, dels om erstatning i henhold til artikel 340 TEUF af den økonomiske og ikke-økonomiske skade, sagsøgeren angiveligt har lidt.
Konklusion
1)
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2)
Huynh Duong Vi Nguyen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
3)
Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention.
(1) EUT C 112 af 14.4.2014.
Full & Egal Universal Law Academy