19.12.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 475/16
Rettens kendelse af 15. september 2016 — Kurchenko mod Rådet
(Sag T-339/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - manglende repræsentation ved en advokat - sagsøger, der er ophørt med at besvare Rettens henvendelser - ikke anledning til at træffe afgørelse))
(2016/C 475/26)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Serhiy Vitaliyovych Kurchenko (Chuhuiv, Ukraine) (ved B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy og solicitors M. Drury, A. Swan og J. Binns)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved Á. de Elera San Miguel Hurtado og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Bartelt og D. Gauci, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Principalt en påstand på grundlag af artikel 263 TEUF om annullation dels af Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 26) og af Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 1), dels af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 62, s. 25) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 62, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og subsidiært en påstand på grundlag af artikel 277 TEUF om, at det fastslås, at artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af 29. januar 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 24, s. 16), samt artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 208/2014, som ændret ved Rådets forordning (EU) 2015/138 af 29. januar 2015 om ændring af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 24, s. 1), ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Konklusion
1)
Der er ikke anledning til at træffe afgørelse i sagen.
2)
Serhiy Vitaliyovych Kurchenko bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.
3)
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 253 af 4.8.2014.
Full & Egal Universal Law Academy