16.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 381/28
Rettens kendelse af 10. september 2015 — Pannonhalmi Főapátság mod Parlamentet
(Sag T-453/14) (1)
((Annullationssøgsmål - andragende indgivet til Parlamentet vedrørende ejendommen Lónyay-slottet i Rusovce (Slovakiet) - andragendet afvist - begrundelsespligt - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet))
(2015/C 381/30)
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Magyar Bencés Kongregáció Pannonhalmi Főapátság (Pannonhalma, Ungarn) (ved advokat D. Sobor)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved A. Pospíšilová Padowska og T. Lukácsi, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender den 16. april 2014, hvorved dette udvalg afviste andragendet, der blev indgivet af sagsøgeren den 26. juni 2013, med den begrundelse, at det ikke henhørte under Den Europæiske Unions aktivitetsområde.
Konklusion
1)
Europa-Parlamentet frifindes.
2)
Magyar Bencés Kongregáció Pannonhalmi Főapátság betaler sagens omkostninger.
3)
Det er ufornødent at træffe afgørelse om de af Den Slovakiske Republik og Republikken Ungarn fremsatte interventionsbegæringer.
(1) EUT C 303 af 8.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy