28.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 320/29
Rettens kendelse af 7. juli 2015 — CGI Luxembourg og Intrasoft International mod Parlamentet
(Sag T-769/14) (1)
((Annullations- og erstatningssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - udvikling og vedligeholdelse af produktionsinformationssystemer - indplacering af en tilbudsgiver i flerledsproceduren - annullation af de anfægtede afgørelser - ufornødent at træffe afgørelse))
(2015/C 320/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: CGI Luxembourg SA (Bertrange, Luxembourg) og Intrasoft International SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat N. Korogiannakis)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved B. Simon og L. Darie, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation Europa-Parlamentets afgørelser om at vælge sagsøgernes bud som den anden kontrahent i rækkefølgen for delkontrakt 3 »Udvikling og vedligeholdelse af produktionsinformationssystemer« i den offentlige udbudsprocedure PE/ITEC/ITS14 »Ekstern levering af it-tjenester«, hvorved den første underleverandørkontrakt som led i denne udbudsprocedure blev tildelt et andet konsortium, samt en påstand om erstatning.
Konklusion
1)
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
2)
Hver part bærer deres egne omkostninger, herunder omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.
(1) EUT C 46 af 9.2.2015.
Full & Egal Universal Law Academy